I FDF elsker vi at opleve sammen; børn, unge og voksne. Vi kan lege, grine, opleve og udfordre sammen. I FDF laver vi huler, bygger kuglebaner, laver mad over bål og leger sammen. Det er de voksne der sætter rammerne for fællesskabet, og deres ansvar at alle har det sjovt.

Sådan bliver du medlem

Hvis du gerne vil være med i FDF Lind, skal du møde op på din aldersgruppes mødeaften. Skriv gerne en besked til klassens leder, så de er forberedt på, at du kommer.

På vores hjemmeside kan du altid finde programmet for hver klasse, og se hvem der er leder for de enkelte klasser.

Se programmet for din aldersgruppe/klasse her.

Afbud

Hvis du er forhindret i at komme til et møde, ser vi gerne, at du eller dine forældre melder afbud til en af dine ledere. Det kan klares med en SMS eller mail i løbet af eftermiddagen.

Informationsmedier

Ved de ugentlige klassemøder, bliver der løbende uddelt sedler med information og indbydelse til diverse arrangementer.

Vi forsøger altid have de seneste nyheder og indbydelser på forsiden og under ’Aktuelt’.

Programmet for hver klasse

Aktiviteterne i FDF Lind er meget forskellige, og møderne foregår forskellige steder, så det er vigtigt hele tiden at følge med i programmet.

Du vil efter hver opstart få et program på papir i hånden, og man kan også finde programmerne på hjemmesiden under hvert hold.

Sociale medier

På vores Facebook-side deler vi løbende billeder og videoer fra ture og mødeaftener. Vi bruger også siden til at reklamere med diverse arrangementer.

Find os på Facebook her.

Blade fra landsforbundet

Flere gange om året modtager kredsen forskellige blade fra landsforbundet, som vil blive delt ud på de enkelte hold på klassemøderne.

  • Sille og Sigurd Til tumlinge
  • FLUX Til pilte og væbnere
  • BLUZ Til seniorvæbnere og seniorer
  • FDF Lederen Til lederne

Indkøb af udstyr

Eventyrsport

Hos Eventyrsport finder du alt det, du skal bruge til lejrture. Her finder du din nye forbundsskjorte. Det er også det rette sted, hvis du leder efter spændende bøger, profilbeklædning og uundværligt grej med FDF-logo.

Spejder Sport

I Spejder Sport i Herning Gågade får du 10% på alt udstyr hvis du kan bevise, at du er FDFer.

Friliv

På friliv.dk kan du få 20% rabat hvis du kan bevise, at du er FDFer.

FDF-skjorten

FDF-skjorten er vores kendetegn, og med den på er det tydeligt, at man er en del af et større fællesskab.

FDF-skjorten viser hvilken kreds man kommer fra, hvilken klasse man tilhører og hvilke mærker man har gjort sig fortjent til.

Skjorten skal man selv købe hos Eventyrsport. Mærker, kreds- og klassebetegnelserne fås i kredsen.

Se vejledning til skjorten her (pdf).

March & Lejr

I FDF elsker vi at synge sangene fra FDFs helt egen sangbog, March & Lejr.

March & Lejr udkommer hvert år til marts, og i sangbogen kan man finde mange af de gode FDF-klassikere og en række helt nye sange.

Har man ikke en March & Lejr, kan man købe den på Eventyrsport.

  • Almindelig 79 kr.
  • Med spiral 89 kr.

FDFs missionsprojekt

FDFs internationale projekt hedder "GLOBUS" og har FN's 17 Verdensmål som omdrejningspunkt. Med fokus på Nepal skal projektet gøre både store og små FDFere klogere på, hvordan man kan gøre en forskel og sætte en bæredygtig kurs for verden.

GLOBUS er et samarbejde mellem FDF og Folkekirkens Nødhjælp. Projektet sætter særligt fokus på tre af de 17 Verdensmål, som kredsene blandt andet kan arbejde med gennem aktiviteter: Målet om ansvarligt forbrug og produktion, målet om klimaindsats og målet om livet på land.

At blive medlem af FDF Lind

For at blive medlem af FDF Lind, skal man på hjemmesiden under ens aldersklasse melde sig ind via FDFs medlemsservice.
Det koster 850 kr. om året (fordelt på to rater) at være medlem i FDF Lind. Der opkræves altså 425 kr. to gange om året.

Når man er medlem, er man ikke kun medlem af FDF Lind. Man er medlem af hele FDF.

Persondata

Når man indmelder sig, accepteres det, at de oplyste data registreres i FDFs centrale medlemssystem medlemsservice, og det er landsforbundet, der er dataansvarlig.

Personfølsomme data

  • CPR er fjernet og skal aldrig registreres i forbindelse med FDF-arbejdet. Undtaget her er videregivelse af CPR-nummer ved indhentelse af børneattester på ledere.
  • Sundhedsforhold (fx penicillin, allergi, mv.) er fjernet, og disse personfølsomme data skal heller ikke registreres i medlemsservice. Oplysningerne bør i stedet indhentes, når det er formålstjenstligt, f.eks. i forbindelse med en lejrtur.

Begivenhedsrelaterede tilladelser

Når du indmelder dig i FDF Lind via FDFs medlemsservice, skal du samtidig tilkendegive fototilladelse. Der er formuleret et generelt sæt fotoregler, som gælder for alle medlemmer. Dette betyder, at vi må anvende billederne på indbydelser, opslag og andet PR. Naturligvis uden at krænke medlemmer.

Via medlemsservice skal man også give tilladelse omkring kørsel- og svømmetilladelse.

Forsikring

FDF har tegnet ansvar- og ulykkesforsikring for alle medlemmer af FDF - dvs. har betalt kontingent. Forældrene opfordres alligevel til at sikre sig med en tilsvarende privat forsikring.

Økonomi

Kredsens økonomi består kontingent, indsamlede penge ved forskellige arrangementer og gennem tilskud fra kommunen til aktiviteter, lokaleleje og lederuddannelse.

FDFs landsforbund får tilskud fra tipsmidlerne.

Tilmelding og betaling for arrangementer

Når der skal betales for arrangementer, vil der være et link til tilmeldingsmodulet op under ’Aktuelt’.

Betaling af kontingent

Det er meget vigtigt, at alle medlemmer betaler kontingent, da kontingentbetalingen er afgørende for forsikring og får hvor stort et aktivitetstilskud vi får.

  • Børn og unge under 18 år betaler 850 kr. om året (425 kr. pr. halve år)
  • Ledere og bestyrelsesmedlemmer betaler 75 kr. om året.

Udmeldelse

Hvis vi desværre skal sige farvel til dig, og du skal udmeldes, så er det under udmelding med medlemsservice. Men naturligvis skal du også lige have givet din holdleder besked inden.

Her kan du læse om:

  • Sådan bliver du medlem
  • Afbud
  • Informationsmedier
  • Blade fra landsforbundet
  • Indkøb af udstyr
  • FDF-skjorten
  • March & Lejr
  • FDFs missionsprojekt
  • At blive medlem af FDF Lind
  • Økonomi
  • Tilmelding og betaling for arrangementer
  • Betaling af kontingent
  • Udmeldelse