Besøg: 29291

Formål og aktiviteter i FDF Lind:
Formålet med FDF lind er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus.
I FDF møder vi børn og unge med et kristent livs- og menneskesyn, der viser, at vi som mennesker er skabt til fællesskab
og er ligeværdige uanset race og social status.
Vi er i hele Danmark ca. 28.000 FDFere, i FDF Lind er vi ca. 130.
Aktiviteterne er mangfoldige i FDF Lind. og afhænger selvfølgelig af hvor gammel man er. Men fælles for alle er de ugentlige
mødeaftener i "Kredshuset" på Indertofte 3 og "Grunden" på Tavlundvej. Her er der rig mulighed for at udfolde sig med aktiviteter
som: mad på bål, spændende løb, naturudforskning, natteøvelser, sang, leg, sjov og ballede. Derudover er der tambourkorpset hvor
fløjter og trommer er det vigtigste.
Weekendture, sommerlejr og udlandsture er også et vigtigt element i en sæson. En weekendtur i en hytte ude i skoven eller en hjemmebygget
bivuak, er altid en udfordring. Sommerlejren hvor man har en spændende fantasiramme og sover i telt, eller tager på kanotur i Sverige.
Eller 14 dage i England med tambourkorpset for at besøge venskabsbandet.
Aktiviteterne er som sagt før mangfoldige.
Sammen med samværdsformen i FDF skal de, i bund og grund, være med til at give tro på Gud, mod på livet, tillit til sig selv og
til hinanden.
Hvert møde indeholder en andagt, ligesom morgen- og aftenandagt er faste programpunkter på enhver weekendtur og sommerlejr i FDF.
FDF er simpelthen noget man er - ikke noget man går til.
HUSK Generalforsamling 8. sept. 2010
Sommerlejr 2010 Lyngtoppen
Et udvalgt minde...

...se flere på billedsiden.